Steder at besøge i Kyrenia

Kefeus af Arkadien menes at have grundlagt byen Kyrenia. Som militær leder ankom han til Cyperns nordkyst og havde mange bosættere med sig fra forskellige byer i Achaia..

Karmi Necroplis:
Grave fra midten af bronzealderen som dateres mellem 1900 og 1800 f.Kr. er blevet opdaget i nærheden af landsbyen Karmi. Stedet giver et godt billede af niveauet af kommercielle aktiviteter med landene i nærheden i bronzealderen....

Der er blevet opdaget grave formet som værelser i de arkæologiske udgravninger tæt på Karmi landsbyen, som er dateret mellem 1900 og 1800 f.Kr. En menneskeformet udskæring i gangene i Grav 6 er det ældste gravmonument som er blevet fundet i Cypern hidtil. Udskæringen i Karmi-Palealona Grav 6 menes at være et symbol på frugtbarhedsgudinden.

Kirsokava:
Kirsokava ligger mellem den gamle og den nye havn i Kyrenia, men er kun lejlighedsvis åben for offentligheden. Kirsokava er et kap, der blev brug som kirkegård af romerne for 2000 år siden og derefter som udgravningssted for kalksten. Under det byzantinske herredømme havde kristne bosat sig i de romerske grave og i disse stenbrud...Det menes at have fået sit navn på grund af det faktum at der blev udvundet guld i området (guld oversættes som 'chrysos'), Kirsokava (Chrysokava) promontoriet blev i den romerske periode brugt som kirkegård og senere som stenbrud for kalksten. Disse kalksten blev transporteret af både og blev brugt til at bygge Kyrenia slottet og havnen.

Lambousa:
Lambousa, som oversættes som 'den skinnende' var en gang et velstående område og befinder sig på Cyperns nordkyst. De første af Lambousas bosættere kom fra Grækenland i det 13. århundrede f.Kr. Regionen kom under fønikisk styre i det 8. århundrede f.Kr. I de romerske og byzantiske perioder var regionen meget velstillet...Lambousa kan nås ved at gå langs med Cyperns kyst fra Mare Monte Beach i Lapta. I den romerske æra blev der bygget civile arkitektoniske bygninger så som et teater og en gymnastiksal og området blev til en velhavende havn for byen Lapta. Efter vedvarende arabiske overfald sluttede Lambousas velstandsperiode i det 13. århundrede, da Lambousa blev forladt af dens indbyggere.

Lapta (Lapithos):
På grund af hyppigheden af de arabiske overfald i det 13. århundrede, flyttede beboerne af Lambousa, den gamle kystby lige nedenfor landsbyen Lapta, deres bosættelse til bjergets kant og etablerede nudagens Lapta. Bosættelsen i Lapta udviklede sig yderligere i Lusignan perioden. Ud over Lapta, er der i regionens udgravninger fundet spor af bosættelser, som hører til kobberalderen og gravkamre, som hører til jernalderen.


Antiphonitis kirken:
Kirken ligger 8 km syd for Esentepe, som er en af landsbyerne i den østlige Kyrenia region. Kirken plejede at være en del af et gammelt og betydningsfuldt kloster. Dens arkitektoniske stil er ikke almindelig i Cypern og er en af de fineste af sin slags på øen.

Antiphonitis kirken blev bygget i det 7. århundrede i den byzantinske periode og menes at være blevet bygget af lokale kunstnere på grund dens usædvanlige arkitektoniske stil. Antiphonitis kirken er kendt som værende centrum for et indflydelsesrigt kloster. Dens kuppel er placeret på otte runde kolonner som danner en uregelmæssig ottekant. Delen som kaldes bema og resten af kirken blev forsøgt adskilt ved at holde to af kolonnerne adskilte fra murene.

Bellapais klosteret:
Bellapais klosteret er et eksempel på gotisk kunst uden modstykke. Bellapais klosterets nutidige navn er afledet af det franske "Abbaye de la paix", som betyder "Fredsklosteret". Bellapais klosteret ligger på flankerne af Femfinger (Kyrenia) bjergene.
Bellapais klosterets første bosættere var augustinerordenens præster som udvandrede fra Jerusalem. Klosterets første bygning blev opført mellem årene 1198-1205. De fleste dele af bygningen, som kan ses i dag, blev bygget af den franske konge Hugo den Tredje mellem årene 1267-1284. Pavillonerne omkring gårdhaven og spisesalen blev bygget under kong Hugo den Fjerdes herredømme (1324-1359). Efter Cypern blev erobret af ottomanerne, blev klosteret givet til den græsk ortodokse kirke. Kirken ved siden af gårdhaven er den del som er i den bedste tilstand. De italienske freskomalerier på de forreste mure blev lavet i det 15. århundrede. De to marmorgrave i gårdhaven blev i nogen tid brugt som vaskebassiner af præsterne. Insignierne for kongedømmerne Jerusalem, Lusignan og Cypern er sat fast på døren bag ved gravene. Klosterets spisesal er også et eksempel på gotisk kunst uden lige.

Buffavento slottet:
Buffavento slottet er også kendt som Rigainas Hundrede Huse. Slottet blev kun bygget som vagttårn og muligvis et fængsel, sammen med St. Hilarion og Kantara, som en del af forsvarskæden mod de arabiske angreb - boligen er begrænset i dens omfang. Ligesom de to andre slotte, vogtede det over et vigtig pas igennem bjergene og havde signalforbindelser til de to andre højborge. Buffavento slottet ligger på toppen af en høj 950 meter over havets overflade med udsigt over både Nicosia og Kyrenia...

Da Richard Løvehjerte erobrede Cypern i 1191, siges det at den despotiske byzantinske konge Isaac Comnenus flygtede til Buffavento. I 1311 blev Buffavento slottet til fængslet ('Château du Lion') for to prinser af Lusignan, Chamerin, bror til kongen og konstabel for kongedømmet, og Lord Balian de Ibelin, prins af Galilæa. Begge blev anset for at støtte Prinsen af Tyros som tilranede sig tronen, og som værende forræddere mod Kong Henry den Anden. I den venezianske periode blev Buffavento slottet forsømt, da slottene på kysten havde vist sig at være til større nytte i forsvaret af Cypern.

The Folk Arts Museum:
Et hus fra det 18. århundrede på Kyrenia havnen bruges nu som museum. Folkekunstmuseets hovedindgang er fra promenaden i den gamle havn i Kyrenia.

Formelt et kornkammer, blev det doneret til Antikvitetsministeriet af Lady Loch. Museet er en rekonstruktion af et typisk cypriotisk hus, som udstiller brudekostumer og forskelligt nålearbejde. I stueetagen er der olivenpresser, en primitiv plov, en væv, kander og en plejl. På den øvre etage er der eksempler på traditionelt håndværk: Hækling, sengetøj og bordduge, uldsokker, kister med udskæring, brudekjoler og garderober er nogen af de ting der udstilles.

Hz. Omer graven:
Gravene og den lille moske ligger 5 km øst for Kyrenia. Gravene blev bygget af Ottomanerne for kommandant Omer og hans følgesvende, som døde i Cypern under de arabiske overfald i det 7. århundrede under Muaviye - Omayyad Kaliffens herredømme.

 Efter den ottomanske erobring, blev ligene gravet ud og begravet igen.

Ikonmuseet:
Den forhenværende Arkhangelos Kirke bruges som museum til at udstille ikonerne indsamlet fra Kyrenia og omgivelserne. Kirken blev bygget i 1860. Et klokketårn, som blev tilbygget femogtyve år senere kan ses fra overalt i Kyrenia. Ikonmuseet omfatter en række ikoner som viser Kyrenias og de omkringliggende områders historie. Kirken var oprindeligt tilegnet ærkeenglen Michael. Inde i kirken finder du tre etager fulde af fascinerende udstillingsgenstande og ikoner hvoraf nogle går helt tilbage til det 17. århundrede.

Kyrenia slot:
Slottet menes at være blevet bygget for at beskytte byen mod de arabiske angreb i det 7. århundrede. Ligesom Kantara slottet, spillede Kyrenia slottet en vigtig rolle i Lusignan periode og er blevet restaureret mange gange i denne periode. Slottet nævnes for første gang i oldtidskilder i året 1191 e.Kr. da kong Richard Løvehjerte besejrede Isaac Comneus på sin vej til korstogene og erobrede cypern.

Udforskninger daterer Kyrenia slottet helt tilbage til 111-11 f.Kr. til den tidlige romerske periode, da fæstningsværkerne blev opført med riddere i rustning og bueskytter i betragtning. Det har hidtil dog ikke været muligt at fastlægge en nøjagtig dato for opførelsen af slottet. Det er muligt at Kyrenia slottets hovedbygning blev bygget i den byzantinske periode i det 7. århundrede e.Kr. Der er så blevet bygget til i Lusignan og den venezianske periode. Det vides at en stor del af det nuværende slot blev bygget af kong John d'Ibelin i 1208-1211 e.Kr. og at de eksisterende fæstningsværker fra den tidlige romerske periode også blev brugt. Slottet tog stor skade som resultat af venezianske angreb i 1373 e.Kr. Da venezianerne overtog Kyrenia slottet i 1489, genopbyggede de fæstningsværkerne og tog det ottomanske artilleri i betragtning. Efter Nicosias fald i 1570 e.Kr. overgav venezianerne slottet til ottomanerne.

Skibsvrag museum - Kyrenia:
Skibet som udstilles i museet inde i Kyrenia slottet påstås at være det ældste skibsvrag i verden som hidtil er blevet bjerget fra havet. Det hører til de Hellenske kongedømmers periode som blev grundlagt efter Alexander den Stores død omkring 300 f.Kr.

Det blev først bemærket af en svampedykker i en dybde af 3 meter og blev hentet op af forskere fra Pennsylvania universitet. Prøver som blev foretaget på mandelrester på skibet peger på året 288 f.Kr., mens prøver på dets tømmer viser at det er fra 389 f.Kr.

Sourp Magar klosteret:
Sourp Magar klosteret blev først grundlagt som koptisk (ægyptisk kristent) kloster omkring år 1000 e.Kr og var tilegnet den ægyptiske eneboer St. Makarios af Alexandria (309-404 e.Kr.). Det omtales også som Jomfru Marias kloster. Det befinder sig på kanten af klinten og begyndelsen af en dyb slugt og er meget malerisk.



St. Hilarion slottet:
St. Hilarion slottet blev bygget ligesom slottene Buffavento og Kantara som en del af et tidligt varslingssystem for at forsvare øen mod de arabiske angreb. Ifølge en legende siges slottet at være opkaldt efter en hellig mand som boede på slottet i de sidste år af sit liv og angiveligt blev begravet der i det 8. århundrede. Et kloster og en kirke blev grundlagt på hans grav og der blev senere bygget et kloster rundt om den. I det 10. århundrede blev der opført et slot rundt om kirken og klosteret.

De første henvisninger til slottet findes i optegnelserne fra 1191. Det var i nogen tid strategisk vigtigt, men blev senere til sommerresidens for den Lusignanske adel. Især efter opfindelsen af krud og skydevåben, blev det vigtigere at forsvare kystlinien og St. Hilarion slottet mistede både sin funktionalitet og vigtighed, ligesom Kantara og Buffavento slottene. Slottet er delt i tre dele. Brystningerne til forsvar af hovedindgangen blev befæstet af byzantinerne i det 11. århundrede.

Vrysi (Catalkoy):
Vrysi er en bosættelse som går tilbage til den yngre stenalder. Udgravningerne viser at bosætterne i denne region kom til Cypern fra et distrikt i Anatolien, som hedder Kilikya, mellem 4000 og 3000 f.Kr. Bosættelsen økonomi var afhængig af landbrug. Lertøjsskålene er håndlavede. Husene er forbundet med hinanden med smalle tunneller. Væggene er lavet af sten og vådt ler.